Velkommen til Unico Gruppen

Derfor skal du leje musikanlæg til dit event

Image
Som eventarrangør ved du godt, at det er stemningen til dit arrangement, der er afgørende for, om publikum får en god oplevelse. Den kan du skabe ved at leje musikanlæg til dit event.

For til rigtig mange former for arrangementer og events er musikken en væsentlig faktor til at skabe den gode stemning. Tænk blot på et stort motionsløb med speaker på, en ishockeykamp, en velkomstreception med en hyggepianist i baggrunden eller en guitarduo på torvet en sommerdag med sol og en fadøl. Musik skal der til.

For slet ikke at tale om koncerter, hvor musikken i sig selv er hovedattraktionen.


Vi er eksperter i lydrådgivning

Kort sagt: Skal der være stemning til dit arrangement, skal der være musik. Og den skal være sat op, så den passer til forholdene og formålet med lige netop dit event. Derfor skal du leje musikanlæg hos Unico-gruppen.

Vi har nemlig ekspertisen og kompetencerne til at rådgive dig, så du får det helt rigtige musikanlæg til dit arrangement. Hos Unico-gruppen tilbyder vi ikke standard pakkeløsninger. Vi tilbyder unikke, skræddersyede lydløsninger, der passer til lige præcis dit arrangement.


Vi matcher leje af musikanlæg til eventets formål

Vi kigger altid nøje på hvert enkelt arrangement, så vi kan finde det helt rette match mellem musikanlæg og lydudstyr, eventets formål og den ønskede stemning.

Der er forskel på, om en stadionspeaker blot skal skrue op og ned for noget powermusik mellem spurterne eller om det er en DJ, skal ”styre” publikums stemning i forskellige retninger i løbet af en hel aften. Eller om musikanlægget skal forstærke et par akustiske instrumenter, så det musikalske baggrundstæppe er hørbart men ikke forstyrrende for netværkssnakken.

Det har også betydning for valget af musikanlæg, hvilke personer, der skal betjene udstyret. Er det frivillige hjælpere, der ikke ved så meget om teknik og lyd eller er det halv- eller helprofessionelle teknikere, der skal trykke på knapperne og forbinde kablerne.

Og endelig er der selvfølgelig også forskel på, om du lejer musikanlæg, der skal fungere til et indendørs eller et udendørs arrangement.

Uanset hvilken type event, du arrangerer, og uanset hvor stort eller småt det er, så har vi i Unico-gruppen så stort et sortiment af PA-anlæg, musikanlæg, forstærkere, højtalere og mixerpulte til udlejning, at vi finder den løsning, der passer perfekt til dit event.


Vi passer og plejer vores udlejningsgrej

Når du lejer dit musikanlæg hos Unico-gruppen, får du ikke bare en skræddersyet musikløsning. Du kan også være sikker på, at det udstyr, du lejer til dit event er state-of-the-art, serviceret og velplejet.

Vi sætter nemlig en ære i systematisk at gennemtjekke og pleje vores udstyr, så det ikke bare fungerer perfekt, men også ser godt ud.

Vælger du at leje musikanlæg hos Unico-gruppen, kan det lejede udstyr enten afhentes på vores lager i Vejen, eller vi kan aftale transport til eventstedet mod betaling.
Leje musikanlæg til event
Hos Unico-gruppen lejer vi blandt andet musikanlæg ud af mærkerne Yamaha, Pioneer, d&b, RCF, Allen & Heath, Tascam og Numark.